Stop op! Ta’ stilling. Vi vil have ærlige fortællinger.

Autentisk kommunikation er kommet for at blive. Vi skal tage ansvar for vores aftryk i verdenen. Det vil din målgruppe takke dig for.

Lige nu ser vi en tendens til, at vi begynder at søge tilbage til den helt simple måde at kommunikere på, hvor vi ikke ønsker at forstyrre mere end højest nødvendigt. 

I lang tid har det handlet om at sende så mange budskaber ud for at øge chancen for at blive set. Men når man så endelig bliver set, og fortællingen er intetsigende – tom luft – hvad sker der så?

Ta’ kritisk stilling til din kommunikation

Omverdenen vil takke dig for at være kræsen og undgå for store mængder af kommunikation. Vi vil tæt på din organisation, og vi vil tæt på de mennesker, der gør det muligt, at din virksomhed eksisterer, og vi vil vide, hvorfor din tilstedeværelse har berettigelse. 

Så simpelt er det. Eller er det?

Vi skal koncentrere os om det, der giver mening og skaber værdi. Resten er ligegyldigt og behøver ikke at få lov til at fylde. I hvert fald ikke for meget. 

Aldrig har vi været mere interesserede i autentisk kommunikation, som involverer, interesserer og engagerer målgruppen – Kathrine Kanne, kommunikationsrådgiver og stifter af SAND:PR.

Har du tænkt over, at navnet sand jo egentlig også er sand, som vi kender fra en tur ved stranden?

Det har vi. Og det er der en særlig grund til. Sand er et råstof i det øverste jordlag i Danmark, som uden menneskelig bearbejdning er helt råt og naturligt. Når sand kommer i menneskets hænder, former vi det til eksempelvis beton og får et enormt værdifuldt element til byggeriet. Nogle vil mene uundværligt, og på samme vis er SAND:PR uundværligt for din kommunikation.

Sand findes i det øverste jordlag og indgår som en del af en større helhed.

Dette websted bruger cookies. Fortsætter du med at bruge dette websted, accepterer du vores brug af cookies.