Bæredygtighed er kommet for at blive. Men hvad gør vi lige, når det kommer til at fortælle om alle vores gode tiltag for at passe bedre på miljøet og klimaet? Og er det bedst at fortie, hvis vi ikke er helt sikre på, at vi kommunikerer 100 procent korrekt? Det ser vi nærmere på i denne artikel.
Jeg tror, vi alle kan nikke genkendende til, at der sker store klimaforandringer. Temperaturen på kloden stiger, og isen smelter. Men hvorfor ændrer klimaet sig egentlig? Det er kort sagt, fordi der slippes mere drivhusgas ud i atmosfæren. Derfor skal vi gribe til handling og reducere udslippet af klimagas.
Over halvdelen af danskerne har en oplevelse af, at virksomheder greenwasher
Som forbrugere ved vi godt, at vi skal være med til at gøre en forskel. Virksomhederne ved det også godt, og flere og flere gør også en række gode tiltag. Problemet er bare, at 53 procent af danskerne i høj eller nogen grad oplever, at virksomheder overdriver, vildleder eller taler falskt om klima- eller miljøvenligheden af det produkt, de sælger (kilde: Dansk Erhverv).
Kun seks procent af danskerne mener, at det er nemt eller meget nemt at gennemskue miljø- og klimapåvirkningen af de ting, de køber.
Forbrugerne skal have mere tillid til virksomhedernes grønne kommunikation, og virksomheder skal være bedre til at kommunikere let og forståeligt om deres tiltag for at passe bedre på miljøet og klimaet.
Greenwashing eller greenhushing – skal vi råbe eller fortie?
Udfordringen er, at virksomheder holder igen med at kommunikere om bæredygtighed, fordi de er bekymrede for at begå greenwashing. Altså, hvor virksomheden får en vare til at fremstå mere grøn, end den egentlig er. Så kan virksomheden i stedet ende med at greenhushe. Og som navnet indikerer, fortier virksomheden varens grønne egenskaber i frygt for at gøre noget forkert.
Sager om greenwashing stiger
I 2023 modtog forbrugerombudsmanden 146 sager om miljømarkedsføring. Til sammenligning blev kun 16 virksomheder anmeldt for greenwashing i 2009 (kilde: Børsen). Der er derfor ingen tvivl om, hvilken vej kurven går, og flere og flere er opmærksomme på virksomheder, der greenwasher og har et ønske om at sætte en stopper for det.
Hvis vi forstår at kommunikere korrekt om bæredygtighed, er der en lang række fordele at opnå. Tydelig og troværdig kommunikation om bæredygtighed kan være med til at styrke virksomhedens brand og omdømme. Samtidig er det med til at vælge virksomheder til. Hvis man ikke har styr på sine miljøtiltag og certificeringer, er det her, man kan blive valgt fra til fordel for andre, der har styr på det og ved, hvordan man skal kommunikere om det. Så bæredygtighed er kommet for at blive, og vi kan lige så godt sætte os godt ind i reglerne.
Forbrugerombudsmandens kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring
For noget tid siden var jeg så heldig at få lov til at holde oplæg om grøn markedsføring på Det Grønne Rejsehold. Her fortalte jeg om Forbrugerombudsmandens kvikguid til grøn markedsføring. Jeg fortalte også, at det er vigtigt, at vi alle får et fælles sprog om bæredygtighed.
Ifølge Brundtlandrapporten defineres bæredygtig udvikling som:
”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” (Kilde).
Bæredygtighed deles op i tre grupper: social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Disse tre er gennemgående i FN’s 17 Verdensmål og er med til at skabe et mere holistisk syn på løsningen af verdens miljøproblemer.
Når vi skal kommunikere om bæredygtighed, er det vigtigt, at vi forholder os til, hvilken form for bæredygtighed vi taler om.
Derudover skal vi være konkrete og have dokumentationen i orden. Vi skal også undgå generelle budskaber som ”klimavenlig”, ”miljørigtig”, ”grøn” og ”bæredygtighed.”
Vi skal spørge os selv, om vi kan stå inde for det, vi kommunikerer? Og om vi udlader betydningsfulde detaljer?
Det kan fx skabe stor troværdighed at kommunikere, at man ikke er bæredygtige og aldrig bliver det. Men man kan godt arbejde med bæredygtige tiltag og fortælle, hvor langt man er nået.
Ved at lukke forbrugeren ind i maskinrummet, skaber vi et tættere bånd og har mulighed for at opnå tillid.
Et godt eksempel er Ganni. De er meget konkrete og tydelige i deres kommunikation og skriver på deres hjemmeside: ”We’re not a sustainable brand.” ”We’re not perfect but comitted to making better choices every day, minimising our social and environmental impact across the entire business.” Se mere her.
Ja tak til ærlig og troværdig kommunikation. Også når det gælder bæredygtighed.