Grundstoffet i din fremtidige kommunikation

I 2020 stiftede Kathrine Kanne SAND:PR. Med flere års erfaring med PR, kommunikation og marketing så hun et behov for at skabe en virksomhed med fokus på at finde frem til de sande og ægte historier. De historier, der går i overensstemmelse med virksomhedens DNA og skaber værdi for målgruppen.

Hos SAND:PR hjælper vi hver dag virksomheder med at arbejde strategisk med PR, marketing og kommunikation. Vi er med til at udvikle strategien for, hvordan man skal kommunikere til sin målgruppe. Vi identificerer de gode historier, og vi får sat strøm til dem, så de kommer ud at leve på de rigtige kanaler.

Kathrine Kanne er specialiseret i opgaver inden for:

  • PR og kommunikation
  • Miljømarkedsføring
  • Sociale medier
  • Kommunikationsstrategi
  • Branding
  • Tekstforfatning

Kathrine har mere end 10 års erfaring med PR, kommunikation, sociale medier og kreative kampagner.

Hun er uddannet cand.mag. fra Aalborg Universitet og har læst et semester på UTS i Australien.

Kathrine har arbejdet hos danske og internationale produktionsvirksomheder. Hun har arbejdet på det største PR-bureau i Nordjylland, hvor hun har haft ansvaret for bureauets ældste kunder inden for byggeri og produktion. Hun har desuden arbejdet hos Miljømærkning Danmark og har specialiseret sig i miljømarkedsføring.

Hos SAND:PR rådgiver Kathrine lige nu kunder i, hvad de må kommunikere i forhold til Forbrugerombudsmandens nye kvikguide om miljømarkedsføring. Hun hjælper også med målrettet annoncering på LinkedIn og pressemeddelelser, der skal vinkles for at opnå taletid i medierne.

Nysgerrig på mere?

Kontakt os for et gratis kommunikationstjek, hvor vi tager temperaturen på, hvad medierne skriver om din virksomhed, hvor langt I kommer ud med historierne, og om I bliver set og hørt af de rigtige.