Sådan fandt ny pris vej til nordjyderne

Hvordan udbreder man kendskabet til en ny pris i Nordjylland med et annonceringsbudget på 0 kr.? Læs med, og få svar. 

I 2020 blev der på baggrund af et frivilligt initiativ oprettet en ny pris i Nordjylland. Grunden var, at det var svært at få øje på kvalificerede kvinder til ledelses- og bestyrelsesposter. De var der, men de var bare ikke synlige nok. Derfor opstod idéen til Kammagruppen, der med udgangspunkt i både forskning, netværk og en stor prisuddeling skulle føre flere kvinder frem i lyset.

Men hvordan sætter man fokus på et nyt initiativ med et budget på 0 kr.? Det var en opgave som jeg, Kathrine Kanne, fik lov til at være en del af i Kammagruppen, der består af frivillige kræfter. 

65.000 visninger på LinkedIn uden annoncering

Ja, det kan lade sig gøre at nå ud til flere tusinde mennesker på LinkedIn uden et gigantisk budget. Kender du hemmeligheden? Ellers får du tre gode råd her:

Det handler om at skille sig ud – og bevare den røde tråd

Der er noget på spil i de gode opslag på LinkedIn. Tænk bare over, hvad der skal til, før du har lyst til at interagere med andres indhold. Ofte er det historier med en god portion kant og personlighed. Eller at man får foræret ny viden. Så overvej, hvad du kan gøre for at få dine historier til at skille sig ud. Vær ikke bange for, at man kan fornemme din personlighed. Det får dig til at stå mere frem og gør, at man har lyst til at interagere med det, du skriver.

Hjælp dit opslag på vej med de rette # og @

Man kan nå langt ud ved at inddrage sit netværk i sine opslag. Tænk gerne over, hvordan det er muligt at tagge andre personer eller virksomheder. På den måde spredes opslaget organisk, og flere har mulighed for at videredele og på den måde, kan man nå ud til et stort publikum. Eksemplet, der er vist nedenfor, er et opslag, der blev skrevet på LinkedIn med de nominerede til Kammaprisen. I opslaget blev alle nominerede kvinder og deres virksomheder tagget, og det gjorde, at bare et enkelt opslag fik 15.353 visninger, 282 likes og 108 kommentarer. 

LinkedIn-opslag med 50 nominerede kvinder til Kammaprisen: Over 15.000 organiske visninger

Husk at gribe øjeblikket – fang nuet i tekst og foto

Opslag på LinkedIn skal være aktuelle og have høj relevans. Hvorfor læse et opslag, hvis historien allerede er forældet? Det handler om at fange øjeblikket og nå ud til sit netværk med den gode historie, mens den er der. Eksemplet her nedenfor er skrevet kort tid efter, at vinderen af årets Kammapris blev kåret. Budskabet skal være nemt at afkode med korte sætninger, og så skal historien krydres med aktuelle fotos, som er med til at fortælle historien og giver samtidig en god CTR (klikfrekvens), hvis man skal klikke for at se alle fotos. Igen nåede et enkelt opslag ud til over 15.000 mennesker og således en CTR på 15,08 %.

Organisk LinkedIn-opslag med vinder af Kammaprisen: CTR 15,08 %

Bred pressedækning: Forsidehistorie og dækning under prisuddelingen

Opslagene på Kammaprisens LinkedIn-side nåede samlet ud til 65.000 personer i tiden under og efter prisuddelingen. Det kan derfor godt betale sig at tænke i, hvordan man kan skære sine historier til, så man øger den organiske rækkevidde først og fremmest.

Medierne viste stor interesse i at dække Kammaprisen. Til selve showet var der fotografer og journalister til steder, som havde mulighed for at bringe nyheden om vinderen med det samme. Dagen efter spredte historien sig i både Vigeur, TV2 Nord, P4, Appetize, DitAalborg, Fjoravisen mm. Her er bare et udpluk af omtalerne:

Omtale af Kammaprisen på Vigeur.dk.
Omtale af Kammaprisen på TV2Nord.dk

Hvis du er nysgerrig i at vide mere om, hvordan din virksomhed kan komme bredere ud på LinkedIn og i pressen, er du velkommen til at kontakte ejer og kommunikationsrådgiver Kathrine Kanne på 20 26 79 81. Du kan også bruge kontaktformularen her.

Dette websted bruger cookies. Fortsætter du med at bruge dette websted, accepterer du vores brug af cookies.